Inter kunne i sommer lade sig hylde som italienske mestre for første gang i mere end et årti.
En del af årsagen til triumfen skulle findes ude på trænerbænken, hvor Antonio Conte to år forinden havde overtaget tøjlerne i den norditalienske traditionsklub.
Mandag aften blev den imponerende bedrift, hvor Inter endda vandt rækken med hele 12 point ned til lokalrivalerne fra AC Milan, hyldet, da Antonio Conte modtog den såkaldte AIC Award som årets træner i sidste sæson.
På Instagram takkede den 52-årige italiener for hæderen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Beæret over at have modtaget AIC Award for bedste træner i 2020/21-sæsonen. En speciel tak til spillerne, trænerne og dommerne, som stemte på mig.
- Denne pris repræsenterer kroningen af et vigtigt og følelsesladet år, som gav os det italienske mesterskab med Inter. Jeg vil genre dele denne pris med alle spillerne, personalet og de folk, som støttede os i at nå dette prestigefyldte mål. Tak!
Antonio Conte overtog tøjlerne i Inter i maj 2019 fra Luciano Spalletti. Herfra nåede han at stå i spidsen for Nerazzurri i 102 kampe med et pointgennemsnit på 2,11, før han forlod Inter i sommer.

Inter
Serie A



























