2024-03-01 13:09:00

Conway beskylder EfB-formand for bedrageri

Esbjerg-ejer Paul Conway beskylder bestyrelsesmedlemmet Palle Guldager Kristensen for bedrageri, efter at han ikke informerede den amerikanske ejerkreds om sidste uges møde i Skifteretten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

EFB

2 - 1

AB

- Det er bedrageri. Ganske simpelt. 

Stormvejret omkring Esbjerg fB fortsætter. 

I et interview med Bold retter klubbens amerikanske investor Paul Conway nu en hård beskyldning mod bestyrelsesformanden Palle Guldager Kristensen. 

Ifølge Conway handlede EfB-formanden ikke på den samlede bestyrelses vegne, da han i fredags troppede op i Skifteretten for at drøfte den rekonstruktionsbegæring, som EfB Ejendom havde indgivet mod EfB.

- Vores bestyrelsesformand Palle Kristensen tog i retten uden at fortælle det til os, og han gjorde det med vilje uden en advokat. Enhver advokat kunne have blokeret det.

- Det er et kæmpe problem, at han ikke informerede os, for han repræsenterer også os andre fra bestyrelsen. I USA betragtes det som bedrageri, siger Conway til Bold. 

Conway forsikrer, at den amerikanske ejerkreds selv var mødt op i retten, hvis man var blevet informeret. 

Overvejer at sagsøge
I stedet står amerikanerne nu i en situation, hvor der kigges på et juridisk efterspil mod bestyrelsesformanden.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Conway beskylder EfB-formand for bedrageri
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Han har ansvaret for det her. Desuden sidder han i bestyrelsen som repræsentant for de lokale aktionærer, så der er jo en interessekonflikt, hvilket bekræfter, at han gjorde det her for at skade os. 

Hvis I mener, at det er tale om bedrageri, hvad har I så tænkt jer at gøre ved det?

- Vi kigger naturligvis på flere juridiske træk nu.

Betyder det, at I vil sagsøge Palle Kristensen?

- Jamen, det er bedrageri. Så simpelt er det.

Har I rent faktisk tænkt jer at forfølge den påstand juridisk?

- Selvfølgelig vil vi det.

Hvordan?

- Jeg vil ikke offentligt fortælle om vores juridiske proces, men vi vil naturligvis agere.

Du har tidligere fortalt, at I har hyret en dansk advokat til at kigge på hele sagen. Hvad har I fundet ud af, at I kan gøre?

- Vi fandt ud af det her for en uge siden, så vi er i gang med at kigge på, hvad vi kan gøre og forstå loven. Vi er jo ikke danskere, men vi er i gang med at forberede vores næste træk.

Bold har foreholdt påstanden om bedrageri for Palle Guldager Kristensen, men EfB-formanden ønsker ikke at udtale sig om sagen. 

Syv millioner i kassen
Det var Bold, der via en aktindsigt kunne løfte sløret for, at det var EfB Ejendom - med flere folk fra den lokale styregruppe i bestyrelsen - der sendte Esbjerg i rekonstruktion. 

Aktindsigten viste også, at det rigtigt nok var Palle Kristensen og Jens Hammer, der repræsenterede EfB i Skifteretten. Sidstnævnte er værd at bemærke direktør i både EfB og EfB Ejendom. 

Ifølge aktindsigten bekræftede de to EfB-folk over for Skifteretten, at EfB var insolvent. 

Den del forstår Paul Conway heller ikke noget af. 

- Der er syv millioner kroner i klubkassen, så det er ikke rigtigt, at vi er insolvent. 

- Det ville en advokat også have sagt i retten, men Palle Kristensen mødte med vilje op uden for at gå bag om ryggen på os. Det hele er et stort scam, siger Conway. 

Forskellige udlægninger
Tidligere i februar offentliggjorde EfB en redegørelse om klubbens økonomiske situation, hvor det blev vurderet, at man ville løbe tør for likviditet i slutningen af marts. 

Derfor kan det undre, at den amerikanske ejerkreds ikke er kommet med nye midler i god tid, men det har man også forsøgt, påstår Conway. 

- Vi har tilbudt flere forskellige løsninger, men Henry Heiberg (formanden for den lokale styregruppe, red.) og Palle Kristensen har blokeret det. 

Ifølge Henry Heiberg har du tidligere lovet at komme med 20 millioner kroner, men senere trak du tilbuddet tilbage? 

- Aftalen var, at vi (amerikanerne, red.) skulle komme med ti millioner, og så skulle de lokale også komme med ti millioner. 

- Men så ændrede de lokale aktionærer det hele til, at vi skulle komme med alle 20 millioner og derefter overlade ejerskabet til dem. Det er jo ikke et holdbart tilbud. 

Henry Heiberg orienterede EfB's lokale aktionærer og sponsorer om forhandlingsforløbet med amerikanerne - heriblandt Paul Conway - på et informationsmøde i mandags. 

Her fortalte han blandt andet, at han på skrift havde bekræftelse for, at Conway havde tilbudt at komme med alle 20 millioner kroner, mens han afviste, at fordelingen med ti millioner hver havde været på tale. 

Desuden postulerede han, at investorerne bag Conway var kørt godt og grundigt trætte i samarbejdet med ham, og at man derfor havde forsøgt at lande en aftale udenom ham. Den del passer dog heller ikke ifølge hovedpersonen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

EFB

2 - 1

AB

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce