Mads Frøkjær var en af fire Brøndby-debutanter, der startede 0-0-kampen mod Randers søndag aften.
Den hjemvendte Preston-dansker havde sit udgangspunkt på den forreste del af Brøndbys midtbane og indtog således den rolle, Noah Nartey havde stor succes med i efteråret.
Oven på salget til Lyon har det været en vigtig opgave for de blågule at erstatte den talentfulde midtbanespiller i transfervinduet, hvilket 26-årige Frøkjær har potentialet til, mener cheftræner Steve Cooper.
- Han har trænet så godt, og det var et instinkt fra min side af, at han skulle spille. Vi har ikke skabt det, vi gerne vil gennem midten, fordi vi helt åbenlyst har forsøgt at erstatte Noah. Det kan Mads, lød det fra waliseren efter kampen.
- Det var måske ikke helt tilfældet i dag, men han er mere end i stand til det, hvilket var, hvad Nicolai Vallys gjorde, da han kom ind.
- Det er ikke den bedste kamp, Mads kommer til at spille for os, men det var en vigtig kamp, for han bliver kun bedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ikke helt magisk
Selv stod hovedpersonen tilbage med en blandet følelse.
Frøkjær kom godt nok frem til en afslutning i første halvleg, men han forlod grønsværen efter 71 minutter.
- Kampen var ikke helt magisk, og det er irriterende, at vi spiller 0-0, men det var godt at komme i gang. Det var specielt at opleve stadion, men når man står i det, er det de tre point, der tæller. Så lige nu er det en blandet følelse, forklarede den nye Brøndby-spiller og fortsatte:
- Vi skaber ikke nok chancer. Vallys har en stor en, og jeg har en semistor en i første halvleg. Vi skal skabe noget mere og være bedre på klatten hele vejen rundt, men det er et nyt hold, og der er mange, der lige skal spilles ind i det.
Frøkjær drog i sommeren 2023 til Preston og nåede små 100 kampe i Championship, inden han vendte hjem til Danmark og Vestegnen denne vinter.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga



































