Steve Cooper kræver forandringer i Brøndby, hvis klubben skal flytte sig fremover.
De forandringer begynder allerede at tage form i januar, når transfervinduet åbner.
For det er første mulighed for Steve Cooper til at sætte sit præg på Brøndby-truppen.
Han lægger op til flere udskiftninger i spillertruppen i januar og igen til sommer, som traditionelt er det store vindue for udskiftninger.
Det afslørede Steve Cooper tirsdag, da Brøndby havde indkaldt til et pressemøde, hvor waliseren stod til rådighed for at fortælle nærmere om de planer, han håber klubben arbejder på i den kommende tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Steve Cooper løftede allerede lidt af sløret i Vejle efter 1-2 nederlaget mandag.
Han blev kun en lille smule mere konkret under tirsdagens pressebriefing på Brøndby Stadion.
- Siden jeg er kommet til, har jeg skiftet formation. Vi skal bruge én wing og spillere, der kan sætte struktur på vores hold.
- I den forbindelse er det vigtigt, at det er spillere, der kan træde direkte ind i startformationen, lød budskabet fra Steve Cooper, der siger, at det er helt naturligt, at der i en fodboldklub sker udskiftninger i spillertruppen, når transfervinduet er åbent.
- Transfervinduet er en mulighed for at ændre nogle ting, men det er også en chance for at udvikle os.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
- Jeg har en rigtig god dialog med ejerne og Benjamin Schmedes (sportsdirektør, red) om, hvad det er, vi vil i transfervinduet, siger Steve Cooper uden at afsløre nærmere detaljer.
Steve Cooper rejser hjem for at fejre jul og som han udtrykte det lidt kryptisk: For at tale med spillere!
Brøndby-spillerne gik tirsdag på juleferie. De møder ind igen 9. januar. To dage senere rejser de til Portugal på træningslejr i ni dage, hvor efter de rejser direkte videre på til Spanien en uge på træningslejr.

Hård uge for Superligaen i Europa
Hattrick | Afsnit 159Det blev til en enkelt uafgjort og tre nederlag, da FC København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland og AGF var i aktion i de europæiske kvalifikationer i midtugen. Vi kigger på den dårlige danske uge.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





































