

Andreas Cornelius har alt for ofte siddet uge med diverse skader, siden han kom retur til FC København for to somre siden.
Han fik sine første minutter i denne sæson i nederlaget til FC Midtjylland i forrige runde, og mandag fik han en halv time på banen i 2-0-sejren over AaB.
Flere gange har den 31-årige angriber i sin aktuelle FCK-tid leveret et comeback, men er så løbet ind i en skade kort tid efter. Den her gang tyder noget dog på, at tingene er ved at lysne.
- 'Corner' har været vanvittig til træning. Decideret vanvittig. Og nu med Delaney, der tør råbe ad ham hele tiden. Det er helt fremragende.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at han træner og spiller på 100 procent. Han er også god, da han kommer ind i dag. Han er langt, fortalte Jacob Neestrup efter opgøret mod AaB, men slog samtidig på det blå bånd, der adskiller ham fra journalisterne, og sagde '7-9-13'.
Helt generelt er løvernes cheftræner glad for det, han ser fra sin trup for tiden, hvorfor han mod AaB gav genvalg til samtlige 11 spillere fra kampen i Herning mod FCM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det havde været mere retvisende med et tre- eller firtal på lystavlen i forhold til hvor stor dominans, der er over 97 minutter. Jeg er meget tilfreds med den måde, vi tålmodigt jagter den scoring, som et eller andet sted gør, at vi kan få noget ro.
- Jeg er tilfreds med, at vi holder dem på nul chancer. Jeg må gå videre med min mavefornemmelse fra derbyet og kampen i Herning på trods af nul point, som hedder, at det her er et hold, der er i fremgang.
- Mange af vores nye spillere lægger på. Jeg synes, Gabriel (Pereira, red.) er god. Jeg synes, Nathan Trott ligner en kommende klassekeeper i FCK. Jeg synes, Panta (Pantelis Hatzidiakos, red.) giver ro. Jeg synes, Delaney (Thomas, red.) og Lucas (Lerager, red.) vokser som par. Jeg synes, Mattsson (Magnus, red.) har fremgang.
- Nu skal vi lære Onugkha (German, red.) at kende, så vi kan sætte ham endnu bedre op. Men det glæder mig, at vi har en god gruppe af spillere personlighedsmæssigt, men også på kvalitet. De arbejder hårdt og dedikeret i hverdagen.
Næste opgave for FCK venter i Køge, hvor NordicBet Ligaens bundprop HB Køge står klar i pokalturneringen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
AaB
3F Superliga



































