Serie A -Cornelius-konkurrent ude med muskelskade
2021-02-17 08:39:01
Foto: Parma

Cornelius-konkurrent ude med muskelskade

Andreas Cornelius har for en stund fået en konkurrent mindre i den italienske klub Parma, da angriberen Graziano Pelle er ude med en muskelskade.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den italienske angriber Graziano Pelle skiftede i starten af februar til Parma på en fri transfer, men den 35-årige angriber må vente lidt på at få sit comeback for klubben.

For angriberen har efter en scanning fået konstateret en muskelskade i sit højreben, skriver Parma på klubbens hjemmeside.

- Spilleren er allerede startet på sin genoptræningsproces, oplyser klubben.

Foruden Graziano Pelle træner også Maxime Busi, Roberto Inglese og Lautaro Valenti i øjeblikket for sig selv, mens Vincent Laurini var tilbage i træning med resten af truppen.

Parma ligger i øjeblikket næstsidst i Serie A med blot 13 point efter 22 kampe. 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce