2021-11-09 12:44:06

Corona-udbrud: Flick udtager Wolfsburg-duo

Wolfsburg-duoen Maximilian Arnold og Ridle Baku er sammen med Monaco-angriber Kevin Volland udtaget for Tyskland i kølvandet på en positiv corona-test i Tysklands trup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Én spiller er testet positiv, og fire andre er sendt i isolation på det tyske landshold, og det får nu landstræner Hansi Flick til at indkalde tre nye spillere til de kommende VM-kvalifikationskampe.

Monaco-spilleren Kevin Volland og Wolfsburg-duoen Maximilian Arnold og Ridle Baku er indkaldt til de kommende kampe mod Liechtenstein og Armenien.

Midtbanespilleren Arnold står noteret for én landskamp tilbage i maj 2014, mens kantspilleren Baku har to landskampe i bagagen - senest i Flicks debut i september.

Angriber Volland har spillet 13 landskampe og scoret ét mål, og han har ikke været udtaget siden EM i sommer.

Mandag aften blev Bayer Leverkusen-forsvarer Jonathan Tah desuden efterudtaget.

Det tyske fodboldforbund har ikke meldt ud, hvem der er smittet med corona, men Bild skriver, det er Bayern München-stopper Niklas Süle, mens de fire i isolation er Serge Gnabry, Jamal Musiala, Joshua Kimmich og Karim Adeyemi.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0