Corona-virussen har gjort sit indtog i det nordlige Italien med indtil videre 12 dødsfald og flere hundrede smittede.
Adskillige fodboldkampe er blevet aflyst eller skal spilles bag lukkede døre, og nu er også den ungarske klub Budapest Honved blevet ramt.
Klubben, der har lejet Mayron George i FC Midtjylland, meddeler således på sin hjemmeside, at klubbens italienske cheftræner Giuseppe Sannino og assistenttræner Alessandro Recenti foreløbigt bliver væk fra klubben.
Ingen af de to viser tegn på at være ramt af virussen, men begge har været i kontakt med folk fra de ramte områder, og derfor tages der ingen chancer.
Foreløbigt misser den tidligere Watford-træner en turneringskamp på lørdag.
I Italien er en spiller fra Serie C-klubben Pianese været ramt af corona-virussen, men ifølge La Gazzetta dello Sport er han i bedring efter et par dage med feber.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar