Thibaut Courtois er bestemt ikke tilfreds med pressen.
Der har under VM været mange historier om, at der har været store skænderier internt på det belgiske hold.
Der har været historier om, at Thibaut Courtois og Kevin De Bruyne slet ikke var på talefod, men det hele er løgn, siger Real Madrid-keeperen.
- Der er én avis og én journalist, der vil have al opmærksomheden, for han har kreeret løgne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil ikke kun lægge skylden på ham. Det kan være, at nogen lækkede falsk information til ham, for intet af det skete.
- Da historien kom ud, sad alle os der var involveret og spillede kort, hvor vi hyggede og havde det sjovt.
- Det er totalt bullshit. Én avis publicerer historier, og så er problemet, at alle andre aviser, især i Belgien, bruger historien og tager den for gode varer, siger Courtois ifølge norske TV2.
Belgien røg ud af VM, da man ikke formåede at vinde over Kroatien torsdag eftermiddag.