Silkeborg-backen Mikkel Cramer gik i stykker i pokalkampen mod Kjellerup tilbage i midten af september måned.
Torsdag eftermiddag var den tidligere Randers-spiller tilbage på grønsværen, da det blev til spilletid i træningskampen mod AC Horsens.
- Det var dejligt at være tilbage. Jeg har været med i fuld træning med resten af truppen i snart en uges tid, ligesom jeg også har plejet bentøjet med lidt alternativ træning.
- Men det var rart at spille kamp igen. Jeg vidste hele tiden, at jeg ikke kunne nå tilbage inden nytår, så det var hele tiden planen, at jeg skulle tilbage her i løbet af de første træningskampe.
- Det blev vel til tyve minutter i torsdags. Jeg kan godt mærke det lidt i knæet og hovedet er heller ikke hundrede procent med endnu. Men det bliver alt sammen bedre med tiden, siger han til bold.dk.
25-årige Mikkel Cramer står i alt noteret for 54 Superliga-kampe, og arbejder nu på at genvinde startpladsen på venstreback i Silkeborg, hvor han kæmper med Gregor Sikosek om spilleminutterne.
kenneth@bold.dk


Silkeborg IF
3F Superliga





























