Hernan Crespo har landet et nyt cheftrænerjob i Argentina, efter han i september blev fyret i Banfield.
Denne gang overtager han tøjlerne i Defensa y Justicia, der indtager 16.-pladsen i Argentinas bedste fodboldrække.
44-årige Crespo bankede som aktiv mål ind på samlebånd for klubber som Parma, Lazio, Inter, Chelsea og AC Milan, men hans trænerkarriere har indtil videre ikke været den helt store åbenbaring.
Crespo stoppede sin aktive karriere i 2012 og har siden haft trænerjobs i italienske Modena og argentinske Banfield. Han var desuden vicepræsident i Parma i et halvt år fra sommeren 2017.
Som aktiv nåede Crespo desuden 35 mål i 64 landskampe for Argentina.


Defensa y Justicia
Primera División





















