I perioden 2022 til 2024 var handlerne mange mellem Brøndby og Viking.
Brøndbys daværende fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, kiggede således ofte mod Stavanger-klubben, når truppen skulle forstærkes.
Joe Bell, Henrik Heggheim og Sebastian Sebulonsen blev alle tre hentet i Viking, og det fik sidstnævnte også at mærke.
Sebulonsen fortæller til Bold, at CV's gode øje til Viking var noget, der blev lagt mærke til i Brøndby-truppen.
- Ja, jeg kan godt huske, at der blev lavet lidt vittigheder omkring det, siger Sebulonsen med et grin og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jokesene nåede også ind i omklædningsrummet, hvor vi blev drillet lidt med det, men det var kun kærligt ment.
- Det generede mig aldrig. Det er ikke så almindeligt at skrive kontrakt med tre spillere fra samme klub på så kort tid, siger Sebulonsen.
Den tidligere Brøndby-back og nuværende Köln-spiller er glad for, at det går Viking godt og følger stadig klubben.
Han har dog svært ved at vurdere styrkeforholdet mellem Eliteserien og Superligaen:
- Det er et stykke tid siden, jeg spillede i Norge. Så det er svært at sige, men udefra ser det bestemt ud til, at norsk fodbold er blevet bedre i de senere år.
- Så det er sjovt at følge med, især når det også går så godt for Viking, siger han med et smil.
CV endte med at lave yderligere tre handler med Viking, inden han blev fyret i Brøndby.

Christian Cappis, Joe Bell og Henrik Heggheim blev nemlig alle tre solgt til Viking.
De to sidstnævnte har siden deres tilbagevenden til Stavanger været profiler på det Viking-hold, der i efteråret vandt mesterskabet.
Det var Stavanger-klubbens første mesterskab i 34 år.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Brøndby IF
Viking
3F Superliga























