2025-03-16 20:17:57

Dal Hende forsvarer skurk: Præcis det Balkan-gen jeg elsker

Marc Dal Hende bakker op om Sefer Eminis krigeriske indstilling på banen, selv om den kostede dyrt med et direkte rødt kort i 0-3-nederlaget til AaB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

SØN

0 - 3

AaB

9'
00
Sefer Emini
Rødt kort
12'
01
Kasper Jørgensen
Mål
34'
01
Isak Hansen-Aarøen
Brændt straffe
47'
02
Mathias Jørgensen
Mål
60'
03
Melker Widell
Mål

Sefer Emini så rødt efter bare ni minutters spil mod AaB.

Udvisningen fik fatale konsekvenser for Sønderjyske, som efter at være startet klart bedst blev presset totalt i bund og endte med at tabe med 0-3 til rivalerne i bundstriden.

Set ude fra var aktionen, der førte til det røde kort, alt for satset minuttallet og området på banen taget i betragtning, men fra Sønderjyske-lejren er der ingen sure miner rettet mod Emini.

Tværtimod modtager skurken opbakning fra holdets garvede forsvarsspiller Marc Dal Hende.

- Emini er en af vores allerbedste spillere, hvis du spørger mig. Jeg elsker hans kriger-gen på banen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dal Hende forsvarer skurk: Præcis det Balkan-gen jeg elsker
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Nogle gange spiller man på grænsen, og jeg vil aldrig nogensinde tage det Balkan-gen ud af ham, for det er lige præcis dét, jeg elsker, siger Dal Hende, da Bold spørger ind til udvisningen og dens betydning efter kampen.

Endnu en mavepuster
Ud over udvisningen til Emini bød første halvleg på et enkelt mål, et brændt straffespark og to annullerede AaB-scoringer. 

Sønderjyske var således kun bagud med 0-1 ved pausefløjt, og derfor var der stor tro på tingene forud for anden halvlegs start. 

Et hurtigt AaB-mål ændrede punkterede dog troen hurtigt, mener Dal Hende. 

- Det var endnu en mavepuster. Vi kom ud med tro på tingene, så det gjorde selvfølgelig ondt, at de lynhurtigt scorede til 0-2. 

Det endte som bekendt med et 0-3-nederlag for Sønderjyske. Undertalssituationen var en stor mundfuld, og derfor var det også en nedtrykt Emini, som holdkammeraterne mødte i omklædningsrummet.

- Sefer skal bare op med hovedet. Han er en rigtig, rigtig vigtig spiller. Selvfølgelig er han ked af det, han har gjort, men sådan er fodbold en gang imellem, lyder det afslutningsvis fra Dal Hende. 

Nederlaget har sendt Sønderjyske under nedrykningsstregen i Superligaen. 

Holdet har 17 point efter 22 kampe. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

SØN

0 - 3

AaB

9'
00
Sefer Emini
Rødt kort
12'
01
Kasper Jørgensen
Mål
34'
01
Isak Hansen-Aarøen
Brændt straffe
47'
02
Mathias Jørgensen
Mål
60'
03
Melker Widell
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce