Ét minut.
Det er, hvad det er blevet til af spilletid for Daley Blind til denne EM-slutrunde.
Den 34-årige hollænder, der har 108 landskampe på CV'et, har set til fra bænken, mens holdkammeraterne har sikret billetten til kvartfinalen.
Men den rolle var Daley Blind indforstået med, da han takkede ja til at komme med til EM.
- Det er anderledes, og man skal lige vænne sig til det, men på den anden side, så er det en udfordring at sætte sig selv i en position, hvor man skal hjælpe holdet og holde dem skarpe til de kommende kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Man har en helt anden rolle, og selvfølgelig vil man gerne spille, men det er trænerens beslutning. Det skal man acceptere. Og selvfølgelig er der dårligere dage.
- Man får det at vide i forvejen, om man kommer til at spille eller ej - så man må være realistisk.
- Man skal arbejde hårdt og vise, at man er klar. Det er en anderledes rolle, end jeg er vant til, men jeg kommer til at opfylde den på bedst mulige manér.
- Jeg tøvede ikke (med at sige ja til rollen, red.) for det er stadig en stor ære at spille for landsholdet.
- Det er ikke en nem rolle, men jeg tøvede ikke, afslutter Daley Blind.
Daley Blinds ene spilleminut kom i 3-0-sejren over Rumænien, da han blev indskiftet i dommerens tillægstid. Det viste sig at være en smart beslutning, for minuttet efter scorede Donyell Malen til 3-0.


EM
Holland




































