

Onsdag var der europæisk fodbold på menuen for FC Midtjylland, der fik besøg af Niederkorn fra Luxembourg i anden runde af kvalifikationen til Conference League.
FC Midtjylland startede kampen godt, men det var alligevel gæsterne, der fik bolden først i nettet.
FCM-defensiven var dog på plads, og derfor blev der dømt korrekt offside. I stedet var FCM tæt på at komme foran i den anden ende kort tid efter.
Gustav Isaksen fandt Cho Gue-sung, som akkurat ikke kunne få vinklet bolden i mål. Derfor stadigvæk 0-0.
Det var tydeligt, at gæsterne var kommet for at trække tempoet ud af opgøret, og det kostede allerede et gult kort efter 20 minutter, hvor målmand Eldin Latik fik gult for at trække tiden ved målspark.
Helt generelt blev der gået hårdt til den, og derfor havde dommeren også haft hånden i lommen efter det gule kort fire gange efter 30 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCM sad på spillet, og syv minutters tid før pausen kom de også foran. Et hjørnespark blev sendt i feltet, og her kom Juninho højst. Bolden havnede efterfølgende i en klump af spillere, hvor Henrik Dalsgaard var hurtigst.
Den rutinerede back fik akkurat sendt bolden over stregen, og så stod det 1-0 til Thomasberg og co.
FCM pressede gevaldigt på i anden halvleg, og efter en times spil fordoblede de føringen.
Sory Kaba var blevet skiftet på banen, og han gjorde det flot til 2-0, da et indlæg landede i panden på ham.
Scoringen blev den sidste i kampen, hvor der også blev spilletid til Marrony og Iver Fossum.
Returkampen spilles næste torsdag i Luxembourg. Inden da venter et opgør mod Silkeborg i weekenden.

FC Midtjylland
FC Progres Niederkorn
Conference League



































