2021-07-30 12:30:00

Dalum skriver kontrakt med landsholdsspiller

Dalum har fredag skrevet kontrakt med to spillere, da Joshua Lewis Hazell og Lester Rolland Hayes III er kommet til. Sidstnævnte spiller desuden for Puerto Ricos landshold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Dalum har gennem sommeren skrevet flere kontrakter med egne spillere, men fredag valgte de at gå en lidt anden vej.

De har nemlig hentet to spillere udefra, da de har skrevet kontrakt med 22-årige Joshua Lewis Hazell og 27-årige Lester Rolland Hayes III, meddeler klubben på sin hjemmeside.

Og især Hayez III kan blive en spændende tilgang, da han faktisk er landsholdspiller for Puerto Rico.

- Han er en målsøgende angriber og har for nylig fået debut for landsholdet i Puerto Rico i to kampe mod Bahamas og Guyana. Siden 2016 har Lester haft kontrakter i Spanien på Tercera niveau, som er 3. niveau i det fodboldglade Spanien. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3. division -Dalum skriver kontrakt med landsholdsspiller
Foto: Dalum IF

- I de sidste 3 sæsoner har han lavet 21 mål tilsammen i 53 kampe. Dalum IF's cheftræner Nicolai Friborg Johansen mødte 'Tre' første gang i Spanien. 

- Ved mødet blev Nicolai nærmest slået omkuld af Lesters tilstedeværelse og positive måde at gribe livet an på og ikke mindst den professionelle energi på fodboldbanen, skriver Dalum på sin hjemmeside.

Den anden tilgang, Joshua Lewis, har en fortid på Norwichs akademi, men hvor han dog ikke nåede at blive en del af førsteholdet.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce