1. Division -Damsgaard: Bedst muligheder i Vendsyssel
2020-05-18 12:31:02
Foto: Getty Images

Damsgaard: Bedst muligheder i Vendsyssel

Tobias Damsgaard vil have spilletid. Det er der langt til i Randers FC, og han ser bedre muligheder i Vendsyssel FF, hvor han mandag har underskrevet en treårig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 21-årige back Tobias Damsgaard har spillet 32 førsteholdskampe i Randers FC, men en dårlig udsigte til spilletid i Kronjylland har fået ham til at underskrive en permanent kontrakt i Vendsyssel FF.

Der har han været på en lejeaftale siden januar, og han har fået et godt indtryk af mulighederne for at bide sig fast i det nordjyske.

- Jeg vil gerne have noget mere spilletid, og det er der bedre muligheder for i Vendsyssel FF. Derudover har jeg været rigtig glad for mit lejeophold heroppe, det er nogle gode gutter og nogle gode trænere, siger han til Vendsyssels hjemmeside.

- Jeg føler mig godt tilpas og det var en forholdsvis let beslutning for mig. Desuden er det også godt med noget luftforandring indimellem. Jeg har været i Randers FC i mange år, og har været glad for at være der, men Vendsyssel FF kom med en god plan for mig, siger han.

Tobias Damsgaard nåede at spille fuld tid i to kampe i 1. division, inden coronapausen ramte os.


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0