Serie A -Damsgaard kan måske træne denne sæson
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2022-02-23 11:58:52
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Damsgaard kan måske træne denne sæson

I Sampdoria er der et stort håb om, at Mikkel Damsgaard kan træne med sine holdkammerater i klubben i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 27. runde

FT

ATA

4 - 0

SAM

Den danske landsholdskomet Mikkel Damsgaard er løbet ind i en drilsk knæskade og har ikke været i kamp siden 3. oktober, da Sampdoria spillede 3-3 mod Udinese.

Siden er den 21-årige offensivspiller så godt som blevet meldt ude for resten af sæsonen, og derfor genoptræner han for tiden i Danmark.

Overfor B.T. fortæller Sampdorias pressechef dog opløftende nyt, og det er, at Damsgaard måske kan vende tilbage til holdtræning, inden sæsonen er omme.

- Vi kender ikke datoen for hans comeback, men vi har et stort håb om, at han allerede kan nå at træne med sine holdkammerater i denne sæson, skriver Sampdorias pressechef Federico Berlingheri til B.T.

Det var Sampdoria-præsident Marco Lanna, der i begyndelsen af februar udtalte, at Damsgaard næppe vender tilbage i kamp denne sæson.

Hovedpersonen selv sagde for nylig til dbu.dk.

- Jeg håber selvfølgelig på, at jeg snart kan komme tilbage på banen igen. Og så håber jeg jo, at 2022 byder på endnu en mulighed for at spille for landsholdet, og at jeg kommer endnu stærkere tilbage på mit klubhold, siger han og fortsætter.

- Jeg synes ikke, jeg sluttede så godt af, så jeg arbejder på hele tiden at kunne blive endnu bedre, og at jeg kan være med til at levere noget flot fodbold igen, lød det fra Damsgaard, da han modtog prisen som Årets Mandlige Talent.

Damsgaard nåede otte kampe for Sampdoria uden mål eller oplæg, inden han blev skadet.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 27. runde

FT

ATA

4 - 0

SAM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce