I midten af juni hentede den russiske klub Kuban Kradnodar den tidligere rumænske landsholdsstjerne Dan Petrescu som ny cheftræner, men succesen er udeblevet.
Blot tre sejre i 15 kampe og en meget skuffende 14. plads i den næstbedste række er således status for Kuban, der så sent som i 2013 spillede med i Europa League.
Af samme årsag meddeler klubben på sin hjemmeside, at de har ophævet samarbejdet med 48-årige Petrescu efter en gensidig aftale mellem parterne.
Den tidligere højreback har haft en meget blandet trænerkarriere med ophold i hjemlandet Rumænien, Polen, Kina og Qatar samt tidligere også Rusland og netop Kuban Krasnodar med pæn succes.


Kuban Krasnodar
1. Division


























