


Lørdag var der også gang i den engelske Championship, hvor Preston var på jagt efter den første sejr i denne sæson , da de havde indledt sæsonen med tre nederlag i streg.
Lørdag var Daniel Iversen vanen tro på plads nede i Preston-målet i opgøret mod Peterborough, mens Emil Riis måtte indlede kampen på bænken. Den danske angriber ville dog komme i aktion med 20 minutter tilbage af kampen.
Preston havde hjemmebanefordelen på Deepdale, og efter blot 14 minutter fik hjemmeholdets fans noget at juble over, da tyske Patrick Bauer var på pletten og sendte Preston på 1-0.
Det kunne dog have set meget bedre ud for Preston gennem første halvleg, da de spillede sig frem til flere store muligheder, men bolden ville bare ikke ind for hjemmeholdet.
Peterborough havde problemer med at holde fast i bolden, men i anden halvleg begyndte det at se bedre ud, men de havde samme problemer foran mål som Preston.
Artiklen fortsætter efter billedet

De formåede nemlig blot at teste Iversen en enkelt gang i løbet af kampen, og det forsøg fik danskeren reddet.
Opgøret endte faktisk uden flere mål, og derfor fik Daniel Iversen og co. deres første sejr i denne sæson i Championship, hvor de nu ikke længere er bundhold.
Andetsteds var der også en dansker, som havde en god lørdag, da Kristian Pedersen spillede hele kampen for Birmingham. De smadrede nemlig Luton med hele 5-0, hvor Scott Hogan blev noteret for to scoringer for gæsterne.
Huddersfield og Stoke formåede også at sikre sig tre point denne lørdag, da de slog henholdsvis Sheffield United og Nottingham Forest. Huddersfield vandt med 2-1, mens Stoke slog Philip Zinckernagel og co. med 1-0.

Stoke
Birmingham
Peterborough
Nottingham Forest
Preston
Sheffield United
Huddersfield
Luton
Championship























