


Juventus blev onsdag aften slået ud af Champions League, da Torino-klubben tabte med hele 0-3 hjemme mod spanske Villarreal.
De to mandskaber havde spillet uafgjort i det første opgør, og det lignede længe, at onsdagens opgør kunne ende i forlænget spilletid. I løbet af det sidste kvarter gik det dog helt galt for italienerne, som indkasserede hele tre mål.
Efter kampen havde Juventus-spilleren Danilo da også svært ved at forklare, hvad der gik galt for Torino-klubben.
- Dette er Champions League, der er hold på et meget højt niveau, og disse ting kan ske, fortæller Danilo til Sky Sport Italia og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det skal vi lære af, for for at kunne konkurrere på højeste niveau skal man være koncentreret helt til slutningen. Vi var for ubalancerede fremadrettet, og de straffede os. Vi lavede nogle fejl, vi er nødt til at forbedre os og fortsætte med at arbejde dag efter dag, for små detaljer gør forskellen.
- Det er svært at forstå, hvad der skete. Vi kan kun undskylde over for alle og lære af dette for fremtiden, for dette er en værdifuld lektion i Champions League, afslutter Danilo.
Med sejren sikrede Villarreal sig videre avancement til kvartfinalen i Champions League. Der bliver trukket lod til kvartfinalen fredag klokken 12.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Villarreal
Juventus
Champions League




































