2025-03-21 06:00:00

Danmark smadrede Portugal på xG: Vanvittigt

Jesper Lindstrøm er positiv omkring Danmarks høje expected goals mod Portugal, men naturligvis også ærgerlig over, at det ikke kastede flere scoringer af sig på bundlinjen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - første kvartfinale

FT

DAN

1 - 0

POR

24'
00
Christian Eriksen
Brændt straffe
78'
10
Rasmus Højlund
Mål

Danmark spillede en fremragende første Nations League-kvartfinale mod Portugal og kunne sagtens have vundet med mere end 1-0.

Ser man på xG, endte det med 2,78 til Danmark og 0,51 til Portugal.

- Vi skal lave flere mål. Jeg hørte lige, at vores expected goals er meget højere end deres. Det negative er, at vi ikke scorer nok, men at vi kommer til de chancer, det er jo vanvittigt.

- Straffesparket trækker op, men generelt spiller vi en god kamp og holdt os til planen. Det fedeste er, når man holder sig til planen, og det stadig fungerer, så vi er tilfredse, siger Jesper Lindstrøm.

Joakim Mæhle er enig.

- Straffesparket er en chance i sig selv, og vi talte om, at vi gerne ville have puttet en enkelt eller to mere ind.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Danmark smadrede Portugal på xG: Vanvittigt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Søndag venter returkampen i Portugal, og Lindstrøm er optimistisk, men har også stor respekt for opgaven mod det stjernespækkede mandskab.

- Vi vandt første halvleg, og nu er der en rigtig, rigtig vigtig kamp søndag, hvor det nok ser anderledes ud. 

- Der kommer de måske med lidt mere, når de har en masse fans i ryggen, men vi er et godt landshold og står sammen.

- Vi har gjort det umulige før, siger Lindstrøm.

Landstræner Brian Riemer er stolt af præstationen, men også en anelse skuffet over, at det kun blev til en sejr på ét mål.

- Vi ved godt, at kampen i Lissabon ikke bliver som den her. Den får sit eget liv og scene. Og jo flere mål vi havde scoret her, desto bedre ville vi stå dernede.

Det er igen 20.45, at det går løs på søndag.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - første kvartfinale

FT

DAN

1 - 0

POR

24'
00
Christian Eriksen
Brændt straffe
78'
10
Rasmus Højlund
Mål
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce