3F Superliga -Dansk interesse for transferfri Brandao
2019-01-30 18:41:01
Foto: Getty Images

Dansk interesse for transferfri Brandao

Der er dansk interesse for den klubløse Washington Brandao, men ifølge offensivspillerens danske agent peger pilen mod Brasilien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendsyssel skrev tirsdag kontrakt med den ivorianske kantspiller Tiemoko Konate, og dermed er det ikke længere aktuelt for nordjyderne at beholde Washington Brandao.

Den 28-årige brasilianer har efter et fint efterår i Superligaen været ude og afsøge sin muligheder efter kontraktudløbet ved nytår, og det er han fortsat.

- Vendsyssel er ikke længere en mulighed, men han gjorde det jo glimrende i efteråret, og der har været et par danske henvendelser på ham.

- Det er ikke udelukket, at han bliver i Danmark, men som det ser ud lige nu, ender han nok i Brasilien. Vi har dog ikke lavet nogen aftale endnu, siger Brandaos agent Antoni Alexandrakis til bold.dk.

Brandao lavede tre mål i 19 kampe i efteråret.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce