Championship -Dansk Ipswich-back åben for forlængelse
2016-10-10 09:30:01
Foto: Getty Images

Dansk Ipswich-back åben for forlængelse

Jonas Knudsen stortrives i Championship-klubben Ipswich og er åben for at forlænge sin kontrakt med klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den danske venstreback Jonas Knudsen har været fast mand i Ipswich, lige siden han kom til klubben fra Esbjerg i sommeren 2015. Indtil videre er det blevet til 55 kampe i Ipswich-trøjen for den 24-årige back.

Knudsens kontrakt udløber i sommeren 2018, og selvom der ikke har været dialog endnu, er danskeren åben for at forlænge.

- Jeg har det rigtig godt i klubben. Det er en fantastisk klub, og folk har taget godt imod mig fra dag et. Jeg lagde meget vægt på, at jeg skulle spille, da jeg tog afsted, og det er jeg kommet til, siger Jonas Knudsen til bold.dk.

- Klubben ligger også perfekt i forhold til at få familie og venner på besøg, så jeg er rigtig glad for at være her. Til vinter har jeg halvandet år tilbage, men jeg stresser ikke over det. Lige nu er der ingen dialog, men min manager er godt tilfreds med mig, og jeg ville være rigtig åben for at forlænge, siger venstrebacken.

I denne sæson har Ipswich fået en lidt blandet sæsonstart i the Championship. Klubben har hentet 13 point fra de første 11 kampe og ligger i den nederste halvdel af tabellen.

Peter@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce