


Victor Jensen blev søndag den store helt for FC Utrecht.
Den positive overraskelse i Holland denne sæson gæstede NEC Nijmegen, som havde Lasse Schöne på bænken hele kampen.
Selv kom Utrecht til kampen med Jensen og Oscar Fraulo i startelleveren, og især førstnævnte skulle altså få en hovedrolle.
Topholdet fra Utrecht bragte sig foran første gang i kampen, da Yoann Cathline trak ind fra venstre efter 34 minutter og sendte bolden i det lange hjørne.
Kampens helt store højdepunkt kom så to minutter efter pausen, da Nijmegens Sontje Hansen opsnappede bolden på egen feltkant efter et Utrecht-hjørne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kantspilleren satte i fuld firspring og så sig ikke tilbage, og få sekunder senere havde han sat udligningen i kassen efter en fremragende soloaktion.
Efter en god times tid slog gæsterne dog til igen, og denne gang var det danske Victor Jensen.
På et indlæg hoppede det tidligere Ajax-talent op, og selv om bolden ramte skulderen, gik den i nettet til 2-1.
Målet var Jensens andet i sæsonen, mens det var det 11. i alt i Utrecht-trøjen.
FC Utrecht spillede sig med sæsonens tiende sejr op på 31 point, hvilket er fem færre end PSV på førstepladsen.
Danskerklubben har dog en enkelt kamp i hånden, da opgøret mod Ajax tidligere på sæsonen blev udsat grundet en politistrejke i det hollandske.

Nijmegen
Utrecht
Æresdivisionen


























