



Atalanta tørnede lørdag sammen med Udinese på hjemmebane i Bergamo.
Udeholdet havde danske Thomas Kristensen i startopstillingen, og han endte i en positiv rolle i første halvleg.
Efter 39 minutter sendte danskeren Udinese foran, da han headede bolden i mål efter hjørnespark.
Udinese gik derfor til pause foran 1-0.
Udeholdet skulle bruge ti minutter på at udbygge føringen.
Keinan Davis bragte Udinese på 2-0, da bolden faldt ned på fødderne af ham. Den engelske angriber svigtede ikke foran Atalanta-målet og sendte bolden ind ved fjerneste hjørne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Magiske minutter for Atalanta
Efter 75 minutter fik Atalanta reduceret, da Gianluca Scamacca sendte bolden i nettet til 1-2. Dermed var der lagt op til fornyet spænding i opgøret.
Og der gik ikke længe før, at hjemmeholdet fik udlignet.
Scamacca headede nemlig bolden i mål efter en retur fra Udinese-målmanden ti minutter før tid til 2-2.
Det blev også kampens slutresultat.
Efter opgøret er Atalanta på syvendepladsen i Serie A og Udinese på tiendepladsen.

Atalanta
Udinese
Serie A


































