EM U17 Kvalifikation -Dansk U17-landshold klar til EM efter storsejr
2022-03-29 15:50:19
Foto: Claus Birch/fodboldbilleder.dk

Dansk U17-landshold klar til EM efter storsejr

Det danske U17-landshold vandt tirsdag eftermiddag en sikker 5-0-sejr over Schweiz, dermed sikrede danskerne sig en billet til EM-slutrunden i Israel. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 3. runde

FT

DU1

5 - 0

S17

Det danske U17-landshold startede en stor dansk landsholdsdag på fornem vis, da de tirsdag eftermiddag vandt en sikker 5-0-sejr mod Schweiz, da de to nationer mødtes i EM-kvalifikationen. Med sejren sikrede det danske mandskab sig en EM-billet. 

Kampen startede i et godt tempo med chancer i begge ender. Gæsterne kom hårdt ud til kampen, og de modtog hurtigt to gule kort. 

Efter 18 minutter brød Noah Sahsah flot igennem i danskernes højre side, hvorefter han sendte et hårdt, fladt indlæg ind i støvlerne på Magnus Munck Bjørnholm, som let kunne sende bolden ind i nettet til en dansk 1-0-føring. 

Fem minutter før pausen kunne danskerne fordoble føringen. Bjørnholm trak ind i banen fra sin position på venstre side. Et par gode driblinger gjorde ham fri, hvorefter han sendte en afslutning afsted mod mål. Målmanden kunne ikke holde bolden, og så kunne Elias Hansborg sparke returen i mål. 

Med 25 minutter tilbage af kampen afgjorde danskerne opgøret. Hansborg fik bolden på kanten af feltet, hvorfra han sendte bolden ind til Emil Højlund, som sparkede bolden i mål til 3-0. 

Få minutter senere blev den schweiziske målmand vist ud, da han brugte hænderne uden for feltet på en dansk friløber.

Danskerne var ikke færdige med at score mål. Hansborg kom først på et skarpt indlæg, og så kunne han støde bolden ind mellem benene på målmanden, og så stod det 4-0 til Danmark. 

Med ti minutter tilbage kunne Alexander Simmelhack også notere sig for et mål. Angriberen var kun lige blevet sendt på banen, da han afsluttede et flot dansk angreb og scorede til 5-0. 

Der blev ikke scoret flere mål i opgøret, dermed kunne danskerne glæde sig over en flot 5-0-sejr. 

I gruppens anden kamp spillede Sverige 0-0 mod Letland. Det resultat betød, at danskerne også kunne glæde sig over at vinde gruppen. 

EM-slutrunden spilles i Israel, turneringen foregår fra den 16. maj til den 1. juni. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 3. runde

FT

DU1

5 - 0

S17

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce