20-årige Mika Biereth var tirsdag eftermiddag i kamp for Motherwell, der på udebane mødte Hibernian.
Den offensive spiller er udlejet til den skotske klub fra Arsenal, hvor han har leveret flere gode præstationer efter at være kommet tilbage fra en skade.
Seks mål og tre assist havde Biereth lavet i 14 kampe indtil videre, men tirsdag kom der flere på den statistik.
For godt nok kom Motherwell bagud med 1-0 efter 28 minutter, men syv minutter senere kom mandskabet tilbage efter en assist af netop Biereth.
Danskeren fandt Thelonius Bair med en lækker aflevering med ryggen mod mål, og så stod der 1-1.
Efter 64 minutter kom Motherwell så foran, hvor Biereth kunne få sin anden assist, da Bevis Mugabi sendte bolden i nettet.
Men i overtiden udlignede Thody Youan, og dermed endte det hele 2-2.
Mika Biereth og Motherwell ligger nummer ni i den skotske liga, mens Hibernian indtager sjettepladsen.

Motherwell
Hibernian
Premiership
























