AC Milan er klar til finalen i Youth League, og det skyldes især danske Alexander Simmelhack.
Lejesvenden fra FC København kom på tavlen dybt inde i overtiden og gjorde det til 2-2 mod FC Porto, så de to klubber måtte ud i en straffesparkskonkurrence.
Det skete i en hektisk slutfase, hvor Simmelhack var hurtigst over en løs bold i feltet, som han sikkert sendte over stregen.
Det fik AC Milan-spillerne til at bryde ud i jubel, hvor Simmelhack lige skulle ud og tysse på FC Portos fans.
Se scoringen i videoen øverst i artiklen.
Artiklen fortsætter efter billedet

I straffesparkskonkurrencen viste Simmelhack også klassen, da danskeren sendte sit spark ind i netmaskerne.
FC Portos talenter brændte derimod to spark, og derfor er det Milano-klubben, som er klar til finalen.
Her skal AC Milan op imod Olympiakos, som slog FC Nantes i semifinalen.
18-årige Alexander Simmelhack er at finde i AC Milan frem til sommer, hvor han skal tilbage til FC København.

FC Porto U19
Youth League



































