




BK Häcken havde Mikkel Rygaard og Kristoffer Lund i startopstillingen, da de lørdag fik besøg af Henrik Jensens Kalmar FF.
Jensen havde valgt Mileta Rajovic fra start, og han skulle få en hovedrolle senere i opgøret.
Først kom gæsternes Simon Skrabb dog i fokus, da han efter to minutter sendte bolden i mål med højrebenet og dermed også Kalmar i front.
Drømmestart for Kalmar, der fordoblede føringen kort tid efter på en scoring fra Noah Shamoun.
Godt halvvejs i første halvleg fik Rygaard en gylden chance for at reducere, men danskerens straffespark, som han sendte midt i målet, blev let snuppet.
I starten af anden halvleg fik hjemmeholdet endnu et straffespark, og denne gang fik Benie Traore muligheden, og han udnyttede den sikkert. 1-2.
Häcken skulle dermed nu jagte en udligning, men med tyve minutter igen ødelagde udeholdet den mission.
Rajovic, der er kommet til fra Næstved, modtog bolden et lille stykke fra kanten af feltet, før ham hamrede den ind via stolpen. 3-1 til Häcken efter et flot mål.
Scoringen var den første for den danske angriber i Allsvenskan. Han har tidligere scoret fem i Svenska Cuppen.
Det sluttede 3-1 til Kalmar, der har vundet to af de første tre kampe i sæsonen. Det samme har Häcken.


BK Häcken
Kalmar FF
Allsvenskan

























