2022-08-03 14:29:00

Daramy håber på FCK-comeback i derby mod BIF

Mohamed Daramy håber at gøre comeback for FC København i søndagens derby mod Brøndby IF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag er der derby i København, og her håber Mohamed Daramy på at komme i spil.

Det fortæller kantspilleren efter onsdagens FCK-træning, hvor bold.dk var til stede.

- Det ville være utrolig fedt. Især hvis vi også kunne slå dem, så ville det blive en rigtig god dag. Det vil være det bedste for mig, at vi får slået dem og får vendt den her situation. 

Daramy er onsdag blevet offentliggjort i FCK, som han er skiftet tilbage til fra Ajax på en lejeaftale.

Han fortæller, at han rent fysisk står et godt sted efter en fin preseason i det hollandske, og derfor er det altså op til Jess Thorup at bestemme, om comebacket skal falde i derbyet.

- Ja, nu må vi se, hvad der sker. Det er træneren, der bestemmer, så jeg kan ikke sige så meget om det. Nu træner jeg de her dage, og så må vi se, hvad det bliver til, siger han.

Daramy forklarer desuden, at hans indbakke på de sociale medier har været brandvarm i løbet af de seneste dage, hvor rygterne om returen for alvor har floreret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er mange, der har skrevet, at de gerne vil have mig hjem og 'kan du ikke please komme hjem.' Sådan er det, når man bliver rygtet til klubber. Så jo - der har været en masse søde beskeder, afslutter han.

Der foreligger ingen købsoption i lejeaftalen mellem FCK og Ajax.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0