2022-08-06 09:00:02

Daramy jagter VM: Hjulmand er ofte i Parken

Mohamed Daramy drømmer om at komme med til VM. Kantspilleren mener, at lejeopholdet i FC København giver ham en ny mulighed for at vise, at han skal med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Superliga - 4. runde

FT

FCK

4 - 1

BIF

Drømmen om at komme med til VM lever hos Mohamed Daramy.

Kantspilleren er skiftet fra Ajax til FCK på en lejeaftale, og han fortæller, at det giver ham en ny mulighed for at bevise sig over for Kasper Hjulmand.

- Selvfølgelig vil jeg gerne med til VM, det vil jeg ikke lægge skjul på. Jeg tror, at alle vil kæmpe for det. Nu får jeg en ny chance her for at bevise, at jeg skal med, siger han.

Mohamed Daramy har tidligere været med omkring det danske A-landshold, som han har spillet fire landskampe for.

Den manglende spilletid i Ajax betød dog, at Daramy i løbet af foråret måtte tage til takke med en tilværelse på U21-landsholdet.

Hjulmand er ofte i Parken

FCK's sportsdirektør Peter Christiansen er klar over, at Daramy jagter en VM-udtagelse. Ifølge FCK-chefen er Kasper Hjulmand ofte i Parken, og derfor får kantspilleren altså gode muligheder for at vise sig frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han spiller sin chance for at komme med til VM, og han ved jo, at vi har en landstræner, der tit og ofte er i Parken, så det er klart, at det fylder noget for ham, at der ligger det VM, siger han og fortsætter.

- Det tror jeg, det gør for rigtig mange danske fodboldspillere. Jeg tror, vi kommer til at se, at dem, der er i klemme rundt omkring i Europa, de finder et sted, hvor de kan spille fodbold. Vent og se, lyder det fra PC.

Søndag kan Mohamed Daramy få comeback for FCK, når løverne tager imod Brøndby IF i et vaskeægte derby.

Superliga - 4. runde

FT

FCK

4 - 1

BIF

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0