AC Horsens var fredag aften reduceret til ti mand efter bare 21 minutters spil.
Alligevel formåede mandskabet at krige et 3-3-resultat hjem i et dramatisk opgør mod Hobro i Betinia Ligaen.
Derfor var der tilfredshed at spore hos David Nielsen, der dog skal have fundet en løsning på det, der var det fjerde røde kort i denne sæson.
Det siger cheftræneren til Horsens Folkeblad efter opgøret.
- Det bliver vi selvfølgelig nødt til at få sat fokus på. Denne gang var det dog ingen dumhed, men det er utroligt, at vi fået fire røde kort. Det skal vi have ændret på, lyder det fra David Nielsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fredag var det Tape Christ, der trak i nødbremsen og måtte forlade banen før tid.
3-3-resultatet betyder, at AC Horsens indtager en aktuel tredjeplads i Betinia Ligaen.
Du kan se stillingen i den næstbedste danske række lige her.

AC Horsens
Betinia Liga







































