Fra 3F Superligaen som assistenttræner til at være i spil til at blive permanent cheftræner i Premier League.
Det er historien med spanske Ruben Selles, der i weekenden stod i spidsen for Southampton, da Chelsea blev slået med 1-0.
Den 39-årige træner har været assistent for holdet, men er i øjeblikket midlertidig træner, efter at Nathan Jones blev fyret.
46-årige Nielsen synes dog, at det er elendigt arbejde af de danske klubber, at det aldrig blev til et cheftrænerjob for Selles i 3F Superligaen. Desuden afslører han, at spanieren faktisk var til jobsamtaler.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle har kunnet se, hvor god en træner han er, men der er ingen danske klubber, der turde ansætte ham. Det der med at ansætte en træner for første gang er åbenbart et kæmpe problem mange steder stadigvæk.
- Jeg havde troet og håbet på, at han kunne være hos mig i AGF i et år eller to, og så kunne han få et cheftrænerjob. Det var det, jeg havde lokket med og troet på.
- Sådan skulle det ikke gå, og jeg synes, at det var elendig scouting af de danske klubber. De burde have set, at han kunne træne et superligahold.
- Det var ikke sikkert, at han var endt, hvor han er nu, men det viser bare, hvor stor en kapacitet man kunne have fået. Vi fik Ruben til et par samtaler, men han blev jo aldrig ansat, siger David Nielsen til bold.dk.
I weekenden spiller Selles og Southampton mod Leeds i Premier League.