North American Soccer League -David Villa er frontfigur i ny New York-klub
2019-11-12 19:31:02
Foto: Getty Images

David Villa er frontfigur i ny New York-klub

Den tidligere spanske landsholdsstjerne David Villa er med i ejerkredsen i en ny klub i New York. Klubben hedder Queensboro FC og skal spille i USL.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

David Villa forlod i januar New York City FC, men han er ikke færdig med New York, selvom han ikke længere spiller fodbold i byen.

Den tidligere spanske landsholdsstjerne er således en del af ejerkredsen i en ny klub i New York-bydelen Queens.

Klubben, som kommer til at gå under navnet Queensboro FC, skal spille i USL – altså rækken lige under MLS.

- Det er en spændende og unik mulighed at bringe professionel fodbold til Queens' mangfoldige samfund, siger David Villa til ESPN.

- Det smukke spil lever her allerede takket være smeltedigelen af kulturer, som er så passionerede om sporten. Jeg kan ikke komme i tanke om et bedre sted for klubben at vokse. Jeg er stolt af at være en del af det her projekt, siger David Villa.

David Villa skiftede fra Atletico Madrid til New York City FC i sommeren 2014. Han har tidligere spillet fodbold hos Barcelona, Valencia, Real Zaragoza og Sporting Gijon.

For tiden tørner han ud for Vissel Kobe i Japan.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce