2022-01-18 14:39:13

Davidsen efter skifte: Vejle blev vores hjem

Mandag underskrev Viljormur Davidsen en kontrakt med svenske Helsingborgs IF, og det markerer dermed enden for færingens tid i Vejle, som har givet Davidsen mange glæder og er blevet familiens hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

VB

0 - 0

EFB

Han ankom til Nørreskoven i 2013, men mandag var Viljormur Davidsens eventyr i Vejle så slut.

Det stod klart, efter at klubben kunne annoncere, at den vellidte færing har underskrevet en toårig kontrakt med den svenske klub Helsingborgs IF, der netop er rykket op i Allsvenskan.

Og det er ikke uden vemod, at Davidsen og familien nu rykker østover. Vejle nåede nemlig at blive stedet, hvor familien havde rod, og hvorfra deres verden gik, og færingen har kun gode ting at sige i sin afsked med klubben og byyen.

- Vejle Boldklub vil altid betyde meget for min familie og jeg, og klubben og byen er blevet vores hjem. Det er her, vores børn er født, og det er her, vi er blevet vejlensere. Klubben har givet mig så mange glæder, og fansene har altid bakket op om holdet og mig. Det er et farvel for nu, men det vil altid være et på gensyn, når det kommer til Vejle Boldklub, udtaler Davidsen til klubbens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Davidsen efter skifte: Vejle blev vores hjem
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Til trods for vemoden over at sige farvel, ser Davidsen frem til de udfordringer, der nu venter.

- Nu venter der mig et nyt eventyr, og jeg er taknemmelig over, at klubben har bakket op om den mulighed. Det viser en respekt for det, jeg har stået for her, og jeg vil altid være en VB’er. Tak til alle fans, medspillere og til administrationen. Det har været en fornøjelse. Nu håber jeg, holdet overlever i foråret, slutter Davidsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viljormur Davidsen nåede 205 kampe for klubben i Nørreskoven, som han skiftede til fra FC Fredericia i 2013.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

AFL

VB

0 - 0

EFB

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0