Danmark -DBU bekræfter ny struktur i 2. division
2014-06-21 17:38:06
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

DBU bekræfter ny struktur i 2. division

DBU’s bestyrelse har vedtaget en ny struktur i 2. division, der fra 2015/16 har 24 hold i tre puljer i efteråret og slutspil i foråret. Næste sæson bliver en overgangsordning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som bold.dk tidligere har beskrevet, er der blevet arbejdet på en ny struktur i 2. division. Den er nu på plads. DBU’s bestyrelse har vedtaget forslaget, der lyder som følger:

Fra sæsonen 2015/16 består 2. division af 24 hold. Om efteråret spiller de i tre geografisk opdelte puljer, om foråret er der to slutspil: Et hvor man spiller om to oprykningspladser til 1. division, og et hvor man spiller om at undgå de fire nedrykningspladser til Danmarksserien.

Den kommende sæson 2014/15 bliver en overgangsordning, hvor hele 11 hold rykker ned: De fem dårligste fra Øst- og Vest-rækken, mens nummer 11 fra hver række spiller playoff, hvor taberen rykker ned.

Danmarksserien bliver der i første omgang ikke pillet ved. Den bliver fortsat på tre puljer a 14 hold. Men da der rykker flere hold ned fra 2. division, skal der også findes flere nedrykkere i DS: De seks dårligst placerede hold fra hver pulje rykker ned i den kommende sæson.

Skal der ændres i Danmarksserien, sker det ifølge DBU i dialog med klubberne.


Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

27 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0