2023-03-08 10:26:00

DBU-boss åbner for kvindekvoter i dansk fodbold

DBU mener ikke, at der er kvinder nok i dansk fodbold, så formand Jesper Møller er klar til at kigge på at indføre kvindekvoter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

DAN

3 - 1

FIN

Det er kvindernes internationale kampdag, og det sætter DBU også fokus på.

Fodboldforbundet vil øge antallet af kvinder i dansk fodbold, og derfor åbner formand Jesper Møller for deciderede kvoter, der skal sikre en større andel af kvinder.

- Der er brug for større diversitet i dansk fodbold. I første omgang særligt i forhold til antallet af kvinder i de besluttende organer. Det har vi arbejdet på i mange år, men det går for langsomt. 

- Derfor åbner jeg for at kigge på kvindekvoter. Dansk fodbold er et spejl af samfundet, og derfor bør der også være langt flere kvinder i de besluttende organer i hele organisationen. Her går udviklingen simpelthen for langsomt. 

- Når jeg ser ud over forsamlingen, så ser jeg rigtig mange mænd og alt for få kvinder. Det skal vi gøre noget ved, udtaler DBU-formand Jesper Møller.

I 2016 nedsatte DBU en kvindekommission, der blandt andet anbefalede, at 30 procent af DBU's bestyrelsesmedlemmer skulle være kvinder.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -DBU-boss åbner for kvindekvoter i dansk fodbold
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I 2019 opnåede DBU, at minimum 30 procent blandt de udpegede medlemmer i nye komitéer og udvalg er kvinder. Det samme gjorde sig gældende for udpegningen i nuværende mandatperiode 2022-2024.

- Jeg glæder mig naturligvis over, at vi er lykkedes med at opnå dette delmål, når DBU’s bestyrelse selv har mulighed for at udpege til forskellige poster. 

- Samtidig må vi dog også erkende, at hvis vi kigger på kvinderepræsentation i DBU’s bestyrelse og dansk fodbold som helhed i relation til lokalunioner, Divisionsforeningerne og de over 1.500 klubber, så er vi langt fra at være i nærheden af målsætningerne. 

- I DBU’s bestyrelse er Mette Bach Kjær eksempelvis den eneste kvinde ud af syv medlemmer, siger Jesper Møller.

Læs hele DBU's udmelding her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 1. runde

FT

DAN

3 - 1

FIN

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce