Ideen blev for alvor lanceret af DBU’s formand, Jesper Møller, på repræsentantskabsmødet i 2025 i Horsens.
Danmark skal have en multiarena med 50.000 pladser. Den koster to milliarder kroner og staten skal være med til at finansiere en kommende arena.
Parkens direktør, Jacob Lauesen, skød straks tankerne ned om en udvidelse af Parken. Det bliver ikke med Parkens medvirkning, at der opføres en arena med 50.000 pladser.
For ét år siden kom Jesper Møller med et ønske om, at Regeringen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på mulighederne for at etablere en multiarena.
Intet er sket på ét år
Men intet er sket på ét år. I hvert fald ikke, hvad offentligheden ved af.
Der er nemlig ikke nedsat nogen arbejdsgruppe – endnu.
Til trods for det, er Jesper Møller ikke skuffet over, hvor langsomt det går.
- Nej, jeg er ikke skuffet. Jeg er særdeles tilfreds, siger DBU-formanden og understreger:
- Jeg havde faktisk glædet mig til i dag at kunne meddele repræsentantskabet, at der var nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at undersøge muligheden for at etablere en nationalarena enten ny eller moderniseret med plads til minimum 50.000 pladser, fastslår han.

Hvem har ansvar for, at der ikke er nedsat en arbejdsgruppe efter ét år?
- Jeg skal passe på, når der er udskrevet valg. Men jeg har skrevet et brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt, og han har været meget imødekommende.
- Vi har haft flere konstruktive drøftelser, men tingene er sat på pause, fordi der er udskrevet valg, forklarer Jesper Møller og understreger:
- Første gang jeg talte om behovet for en nationalarena var i 2019. Aktuelt har jeg været i dialog med Kulturministeren i ét år. Den dialog kommer til at fortsætte.

Koster mere end to milliarder
- Jeg kan godt vente én måned med, at vi kommunikerer, at der nu er nedsat en arbejdsgruppe.
- Straks når den nye kulturminister er valgt, vil jeg tage kontakt, siger Jesper Møller, der har udtrykt en forventning om, at en multiarena vil koste mere end to milliarder kroner.
Samtidig er det en opgave, som han ikke mener, at DBU kan løfte alene.
- Jeg synes, danskerne og vores fantastiske fans har fortjent en multiarena. Men det er klart, at det er en stor udgift, som ikke kan løftes uden støtte fra staten, pointerer Jesper Møller, der forudser problemer for Danmark i fremtiden at tiltrække store sportsbegivenheder, hvis man ikke får mere kapacitet.
- Håndbold får også udfordringer i fremtiden, fordi kapacitetskravet til tilskuerpladser stiger. Hvis vi med de nuværende forhold ser frem år frem, tror jeg ikke, at det vil være muligt at arrangere store kampe (og slutrunder) i Danmark. Det er mit gæt, siger Jesper Møller.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere

Danmark


































