2023-10-12 13:19:54

DBU sendte e-mail til Jelert: Hjulmand havde travlt

Elias Jelert drømmer om at få debut for landsholdet, og så fortæller han om den e-mail, som han modtog, da han blev udtaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i landsholdslejren
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 7. runde

FT

DAN

3 - 1

KAS

Elias Jelert og Rasmus Nissen Kristensen blev efterudtaget til landsholdet, efter at Victor Kristiansen og Alexander Bah måtte melde fra på grund af skader.

Efter FC Københavns kamp mod AGF kom det frem, at Jelert var blevet indkaldt via e-mail i stedet for en opringning fra landstræneren, og det blev backen spurgt ind til i landsholdslejren torsdag.

- Mig og Rasmus Nissen fik en mail om, hvornår vi skulle møde ind, og Neestrup fortalte, at Hjulmand havde travlt, så der først ville komme en snak, når jeg mødte ind. Det har jeg fuld forståelse for.

- Jeg tjekker ikke min mail så tit, så jeg så det faktisk først lidt efter, fortæller Jelert i landsholdslejren.

Den 20-årige FCK-back har været udtaget til landsholdet tidligere, men har fortsat sin debut til gode for Hjulmands tropper.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -DBU sendte e-mail til Jelert: Hjulmand havde travlt
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Det vil være en drøm, og jeg tror, at det er noget, som de fleste drenge drømmer om, når de er små. Jeg håber og satser på at få debut, og det vil være en stor oplevelse for mig.

Danmark skal først møde Kasakhstan i Parken, inden man tre dage senere skal i aktion mod upåagtede San Marino.

Det er dog ikke sådan, at Jelert har sat et kryds i kalenderen i forhold til San Marino-opgøret.

- Haha, det ved jeg ikke. Hvis han peger på mig, så skal jeg nok være klar. Jeg håber på det, men der er aldrig noget, der er sikkert i fodboldverdenen.

- Hjulmand har sagt, at der altid er mulighed for at spille, men modsat kan han ikke garantere noget. Hvis han gerne vil bruge mig, skal jeg nok være klar, siger Jelert.

Formdyk?

Elias Jelert har imponeret for FCK, men har også været et samtaleemne efter kampen mod Galatasaray, hvor han fik et dumt rødt kort.

Desuden blev han også kritiseret efter opgøret mod FC Midtjylland, som FCK tabte 0-2, men backen understreger selv, at han er i god form.

- Jeg kan godt se, at der er nogle, der har det sådan, og det røde kort gav mange overskrifter. Sket er sket, og jeg har bare kigget fremad siden, og nu er jeg bare glad for at være her.

- Jeg føler, at jeg er i god form, og ja jeg havde den der kamp og det røde kort, og det var ikke godt nok. Det er jo klart, siger landsholdsbacken.

20-årige Jelert står indtil videre noteret for 69 FCK-kampe og fire opgør for U21-landsholdet.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 7. runde

FT

DAN

3 - 1

KAS

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce