3F Superliga -DBU: Tamboura-afgørelse i denne måned
2015-09-18 14:55:32
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

DBU: Tamboura-afgørelse i denne måned

DBU behandler stadig sagen om Hobros brug af Adama Tamboura. Sagen ventes afsluttet inden månedens udgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Adama Tamboura debuterede for Hobro, da de i fredags slog AGF med 2-1. Hobro havde dog ikke Tambouras spillercertifikat, noget de erkendte lørdag, og i samme ombæring lød det, at nordjyderne regnede med at blive taberdømt som følge heraf.

Siden hyrede Hobro en advokat der fandt et hul i reglerne, og derfor har Hobro indsendt en redegørelse som Fodboldens Disciplinærinstans undersøger. En afgørelse her trækker dog lidt ud.

- Protesten er blevet forelagt Hobro, som er kommet med sin redegørelse, som derefter skal sendes til AGF, således at de kan komme med eventuelle supplerende bemærkninger. Sådan skriftveksles sager for de disciplinære organer, indtil begge parter ikke har mere at tilføje, siger sekretær Henrik Andersen til dbu.dk.

- Kun i sager af hastende karakter eller tilståelsessager træffes afgørelserne hurtigere. Når sagen er fuldt oplyst bliver den overdraget til afgørelse af Fodboldens Disciplinærinstans.

DBU forventer, at sagen afgøres inden udgangen af september.

Annonce
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce