Serie A -De Sanctis vil slutte karrieren i Roma
2015-11-14 21:44:01
Foto: Getty Images

De Sanctis vil slutte karrieren i Roma

Roma-målmanden Morgan De Sanctis siger, at han bliver i Roma, hvis han fortsætter karrieren efter kontraktudløbet til næste sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke blevet til meget spilletid i denne sæson for Roma-målmanden Morgan De Sanctis. Den 38-årige keeper har spillet tre Serie A-kampe, da det sædvanlige førstevalg Wojciech Szczesny var skadet.

Den italienske keeper siger dog, at han har det godt i klubben, og indtil videre tænker han ikke på fremtiden, selvom hans kontrakt udløber sommeren 2016.

- Jeg har det fint. For tiden føler jeg ikke, at jeg ikke kan udføre mit job, som er at være professionel fodboldspiller. Hvis det fortsætter sådan indtil juni, vil jeg ikke overveje at stoppe, siger De Sanctis ifølge Football Italia til Il Messaggero.

- En forlængelse? Det haster ikke. Jeg føler mig som en spiller, og Roma er mit førstevalg. Hvis jeg beslutter, at jeg vil spille videre, bliver det med Roma, siger målmanden.

Når De Sanctis' kontrakt udløber næste sommer, vil keeperen have fyldt 39.


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0