Richarlisons fremtid i Tottenham er uafklaret.
Søndag scorede den brasilianske angriber, da Tottenham besejrede Chelsea i en testkamp.
Angriberen har dog kontraktudløb med Tottenham til næste sommer, og Tottenham-træner Roberto De Zerbi er usikker på, om angriberen forlader klubben i det igangværende transfervindue.
- Jeg ved det ikke, for jeg kan godt lide ham som spiller og som person. Hans attitude og opførsel er fantastisk, men i sidste ende skal vi respektere, hvad han ønsker at gøre, siger De Zerbi ifølge Sky Sports.
De Zerbi understregede samtidig, at den 29-årige angriber fortsat er en vigtig spiller for Spurs, som gennem sin tid i klubben har bidraget med 32 mål i 133 kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke nemt at finde en angriber som Richarlison, fordi han scorer mål, og han ved, hvordan man gør.
Efter kampen blev De Zerbi spurgt ind til, hvorvidt Richarlison selv ønsker at forlade Tottenham, som han har spillet for siden sommeren 2022.
- Jeg ved det ikke. Jeg forstår det ikke helt, for nogle gange siger han, at han vil blive, og andre gange siger han, at han vil væk.
Læs mere om Tottenhams 2-1-sejr over Chelsea i testkampen her.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Gør Premier League endnu sjovere
Har du styr på Premier Leagues stjerner, startopstillinger og overraskelser?
I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, konkurrerer mod venner og kollegaer – og får noget på spil i hver eneste kamp.
Sæt dit hold i dag og kæmp om håneretten, når spillet starter 21. august 2026.

Tottenham
Premier League


























