- Det er en no-brainer. Jeg synes, at vi skal forlænge med ham. Han er fuldstændig uundværlig for det her fodboldhold.
Det er kun et par uger siden, at Jacob Neestrup gav sin klare mening til kende om Thomas Delaney, der har kontraktudløb til sommer.
Det 34-årige FCK-ikon har selv talt positivt om en forlængelse, men spørgsmålet er, om den seneste tids ændringer på ledelsesgangene har ændret på den opfattelse.
Du havde gode snakke med både Sune Smith-Nielsen og Jacob Neestrup i forhold til din fremtid, men de er her ikke længere. Hvor står den lige nu?
- Ja, hvem fanden ringer man til?, indleder Thomas Delaney med et glimt i øjet.
- Ej, jeg har stadig gode snakke - også med de to, men ikke længere om det. Der er selvfølgelig en masse, der har ændret sig, men i praksis er der ikke noget, der har ændret sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kigger stadig på det, og jeg tror også, at jeg skal respektere situationen. Der er også nogle på ledelsesgangene, der har travlt med andre ting.

Men du er tryg i forhold til, at I arbejder hen imod en forlængelse?
- Ja, det er jeg, slår Thomas Delaney, der som situationen er nu, har lyst til at fortsætte sin karriere.
- sidste ende er det selvfølgelig op til mig, men jeg har lyst til at fortsætte. Det er i hvert fald min umiddelbare tanke.
Aktuelt har FC København dog ikke en sportsdirektør til at føre dialogen, men det er ikke noget, der fylder det store hos FCK-profilen.
- Det er mest min agent, der taler med klubben nu, men vi har jo stadig en CEO i Jacob Lauesen, som også er her. Det fylder ikke så meget for mig på grund af den situation, vi er i.
- Jeg må også respektere, at det ikke kun handler om mig lige nu, men også om at vi skal have tingene på plads, og der er nogen oppe på ledelsesgangene, der skal ansættes.

Oppe i luften
Den nye cheftræner Bo Svensson blev også spurgt ind til Thomas Delaneys fremtid efter fredagens træning.
Og selvom han ikke havde et klart svar på, hvad der kommer til at ske, så kan han allerede mærke spillerens store betydning.
- Det spørgsmål får jeg lige på min fjerde dag, uden at vi har spillet? Haha. Det, jeg kan sige, er, at Thomas - som alle ved - er kæmpe FCK’er og en sparringspartner, ligesom Zanka, Claesson og andre også har været, efter jeg er kommet til.
- Thomas er et kæmpe ikon i FCK, og jeg ved udmærket godt, hvad hans rolle er. Det har vi også haft en snak om.
- Hvad der sker i fremtiden, er lidt oppe i luften - det må vi se. Her på fjerdedagen er der i hvert fald ikke truffet nogen beslutninger om, hvad der skal ske. Vi har fokus på det, der skal ske søndag, og på at komme godt i gang.
FC København skal forsøge at komme tilbage på sporet søndag aften, når Silkeborg gæster Parken.

Brøndby satser stort på Ejdum
Hattrick | Afsnit 139Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.
Læs mere
FC København
3F Superliga







































