


FC København har noget at se frem til.
Efter en frygtelig periode har man udspillet sin rolle i 3F Superligaen, men i Oddset Pokalen er der nu noget at se frem til.
Viborg FF blev besejret, og det betyder, at FCK er klar til finalen. Det varmer Thomas Delaneys hjerte.
Midtbanespilleren snakkede med Viaplay umiddelbart efter kampen.
- Vi har tørstet efter både sejre og gode oplevelser.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har sagt før, at der er en titel at spille om. Det betyder meget i den situation, vi er i.
- Du hører også glæden, og vi kan give lidt tilbage til fansene, der støtter os. De har haft det hårdt.
Delaney blev efterfølgende spurgt, hvad lørdagens sejr betyder.
- Meget. Det har været svært. Vi har stået dernede og kigget ned i jorden.
- Det har været svært at ikke kunne kigge dem i øjnene, som har støttet os hele vejen.
FCK møder enten FC Midtjylland eller AGF i finalen. Det bliver afgjort søndag.

FC København
Oddset Pokalen



































