En halv time var alt, Thomas Delaney skulle bruge.
Den hjemvendte FC København-spiller kom på banen i anden halvleg, da FC København stadig var bagud 1-2 mod AGF, men opgøret blev vendt på hovedet.
Ikke mindst takket være Thomas Delaneys hoved, der dirigerede bolden i kassen til 3-2 og fik det hele til at eksplodere i Parken.
Efterfølgende var matchvinderen ét stort smil.
- Den vil stå højt på listen. Det var en rigtig stor dag. Næsten lige så emotionelt, som da jeg forlod - ikke helt, men måske mere glædeligt i dag, fortalte en lykkelig Thomas Delaney til den skrevne presse efter den forløsende sejr.
På forhånd var der lagt op til, at den danske landsholdsspiller skulle gøre comeback søndag aften, men selv havde han ikke forestillet sig, at det skulle ende, som det gjorde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror ikke, jeg havde tænkt tanken. Jeg vidste, at jeg ville få omkring en halv time, og mest af alt havde jeg nok bare håbet, at vi førte 3-0, og vi kunne køre den hjem på god, gammel manér. Så havde jeg været lykkelig.
- Nu står jeg her og har haft et afgørende hoved i sejren. Det kunne ikke være skrevet bedre, tror jeg, fortalte Thomas Delaney, der faktisk ikke så sit eget mål.
- Jeg ser den ikke gå ind. Jeg kan lige ane Sektion 12, og der kunne jeg godt se, at den ikke blev reddet i hvert fald.
Var oppe at køre
På forhånd var det en dag, som mange FCK-fans havde glædet sig til.
Det var også tilfældet for Thomas Delaney, der var helt rolig i løbet af søndagen. Men det var lige, indtil han løb på banen til opvarmningen.
- Hele dagen har været helt fin. Så kom jeg her ind i Parken og under opvarmningen kunne jeg godt mærke, at jeg måske blev lidt nervøs eller i hvert fald var lidt oppe at køre.
Nerverne fik han dog styr på, og så endte det i et sandt drømme-comeback.
Men Thomas Delaney har ikke tænkt sig at nyde det alt for længe. Han har større mål end bare at nyde at være tilbage i sin klub.
- Jeg vil vinde flere mesterskaber, spille europæisk og komme i Champions League. Det er derfor, jeg er her.
- Jeg kunne godt have ventet med at komme hjem - eller aldrig været kommet hjem for den sags skyld. Og der er også noget pres ved at komme hjem. Men det har altid været målet.
Det har aldrig været et 'hvis', men 'hvornår'. Jeg er bare så glad for, at det lykkes.
3-2-sejren betyder, at FC København står med to sejre efter de to første spillerunder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC København
3F Superliga





























