2025-02-24 09:30:00

Delaney skubbede Elyounoussi ud: Han skulle tænke sig om

Thomas Delaney fik fornemmelsen af, at Mohamed Elyounoussi potentielt lænede sig op ad endnu en advarsel, og derfor skyndte han sig at skubbe nordmanden den rigtige vej ud. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCK

1 - 0

FCM

54'
10
Magnus Mattsson
Mål på straffe

Intensiteten var på kogepunktet, da Mohamed Elyounoussi blev skiftet ud i søndagens topkamp mellem FC København og FC Midtjylland. 

Da udskiftningen blev annonceret, befandt den norske offensivspiller sig omkring FCM's felt, og derfor var vejen ud over baglinjen den med afstand nærmeste. 

Men for formentlig at trække tiden valgte Elyounoussi i stedet at sætte kurs mod det klassiske udskiftningsområde, og så var der ballade. Dommer Jakob Karlsen reagerede lynhurtigt ved at stikke FCK-stjernen et gult kort. 

Pegefingeren var således løftet, men alligevel lignede 30-årige Elyounoussi en mand, der havde planer om tage samme, lange vej igen. 

Lige indtil Thomas Delaney skred ind og fik ham skubbet i den rigtige retning mod baglinjen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Delaney skubbede Elyounoussi ud: Han skulle tænke sig om
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Du virkede utilfreds med ham? 

- Jeg sagde bare, at han skulle tænke sig om, fordi han ved at løbe den samme vej, som han fik det gule kort for. 

- Jeg ved ikke, om han ikke tænkte over, hvad konsekvensen var, men jeg tænkte da i hvert fald: 'Så får du bare et gult igen, så den anden vej, kammerat.' 

- Han var lidt oppe at køre, og det skal der også være plads til, lyder det fra Delaney. 

Hastede hen til optrin
Minuttet efter Elyounoussis udskiftning var Delaney på ny involveret i en tilspidset situation. 

Denne gang med FCM-lejren, som efter en duel mellem Marcos Lopez og Kevin Mbabu var utilfredse med, at førstnævnte lå i græsset. 

33-årige Delaney strøg hen til optrinnet - endda uden helt at være klar over, hvad det hele bundede i. 

- Min rolle er jo bare at passe på mine spillere, så er jeg faktisk lidt ligeglad med, hvad der er sket. 

- Jeg så knap nok, hvad der skete, men jeg synes heller ikke, at jeg prøvede at opildne til noget. 

Det var mest bare for at beskytte min spiller, og så måtte dommeren stå for resten, afslutter Delaney. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCK

1 - 0

FCM

54'
10
Magnus Mattsson
Mål på straffe
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce