En ung FC København-fan er fredag eftermiddag idømt et års fængsel for ballade, der fandt sted efter derbyet i november sidste år.
Det skriver Ekstra Bladet.
Da den 23-årige mand blev dømt ved København Byret var listen af forseelser lang:
Grov forstyrrelse af den offentlige orden, opildnelse til vold, romerlyskast, brud på maskeringsforbud og ikke mindst et knytnæveslag i hovedet på en betjent.
Alt dette fandt sted efter opgøret mellem FC København og Brøndby, hvor hjemmeholdets fans endte i et sammenstød med Brøndby-fans og politiet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Urolighederne skete ved Haralds Bodega på Jagtvej, hvor mange FCK-fans ofte befinder sig, og det betød også, at den 23-årige mand befandt sig i en skærpet strafzone.
Al kriminalitet, der blev begået inden for zonen omkring Parken, kunne således resultere i en dobbelt så hård straf, og det bar fredagens dom derfor også præg af, skriver avisen.
Efter domsafsigelsen har den 23-årige mand og hans forsvarer bedt om betænkningstid i forhold til ønsket om at anke dommen.
Derbyet den 12. november sidste år endte 0-0.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga



























