En Bundesliga-kamp skal spilles i Tyskland.
Så simpelt kan budskabet fra Hans-Joachim Watzke videregives.
Watzke, der er bestyrelsesformand i Det Tyske Ligaforbund, DFL, er netop blevet genvalgt til sin post, og i den forbindelse gjorde han det altså klart, at tyskerne ikke vil følge spanierne og italienernes eksempel:
- Så længe jeg er ansat i ligaen og er en af ansvarlige, vil der ikke være nogen Bundesliga- eller DFB Pokal-kampe i udlandet. Det gælder alle betydende kampe. Punktum, fortalte Watzke på et pressemøde efter sit genvalg i DFL.
DFL-bossen fortsatte:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke åbent for fortolkning. Jeg tror, at der er flere og flere i UEFA, der har det på samme måde. Hvad angår dette har jeg gjort min holdning klar over for UEFA, siger Watzke ifølge Reuters.
Både det italienske og det spanske fodboldforbund har givet grønt lys til, at der kan afvikles ligakampe uden for deres respektive landegrænser.
AC Milans Serie A-opgør mod Como senere på sæsonen er ifølge Reuters i gang med at blive rykket til Perth, Australien.
I La Liga skulle et opgør mellem FC Barcelona og Villarreal blive forsøgt rykket til Miami, USA. Både Italien og Spaniens Super Cup er de senere år blevet afviklet i Saudi-Arabien.
66-årige Hans-Joachim Watzke er også en af næstformændene i UEFA ud over sin post som bestyrelsesformand i DFL. Han har tidligere været administrerende direktør i Borussia Dortmund.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere
Dortmund
Bundesliga




































