



Thomas Tuchel fik lørdag eftermiddag sin første officielle sejr for Paris Saint-Germain, da de mødte Monaco i Super Cuppen.
PSG stillede med spillerne som Gianluigi Buffon, Marco Verratti og Angel Di Maria, mens Neymar startede på bænken.
Angel Di Maria bragte PSG foran 1-0 i første halvleg, da han elegant sparkede et frispark direkte i netmaskerne.
Det blev også 2-0 inden pausen. Christopher Nkunku fik bolden fra Stanley Nsoki i feltet og sparkede den sikkert i mål. PSG kunne derfor gå til pause med en to-måls-føring.
I anden halvleg ville 18-årige Timothy Weah også være med. Endnu en gang var Nsoki manden med assisten. Denne gang brød han igennem i venstresiden og lagde bolden af til Weah, der scorede.
Der stod PSG på det meste og de havde muligheder for at øge føringen yderligere. Di Maria havde et godt forsøg og Nkunku havde et på overliggeren.
Med et kvarter igen blev Neymar sendt på banen i stedet for Verratti.
Monaco havde svært ved at få spillet til at hænge sammen og derfor endte det med en komfortabel sejr til PSG.
I overtiden blev det nemlig 4-0, da PSG slog kontra og udførte den til perfektion. Til sidst havnede bolden hos Di Maria, der lukkede og slukkede.


PSG
Monaco
Supercup

































